Merkato

Som lille farede jeg vild i Kvicly. Eller sådan sagde man jo som lille, for egentlig blev jeg bare væk fra min far. Heldigvis er der et højtalersystem i Kvicly - det er der ikke på Afrikas største marked, Merkato! 

Der saelges sko i massevis

Vi havde hørt meget om dette marked, og havde endelig fundet en formiddag fri til at lægge det et besøg. Det er nemlig lige med at ramme en dag der hverken er de ortodokses fastedag eller en helligdag, for så skulle markedet efter sigende være en jungle af folk. Det var det alligevel, selvom vi ramte en af de gode dage. Da vi endelig ankom til det der skulle være Merkato, kunne vi ikke finde noget marked. Vi fulgte da logikken og gik samme vej som det overvejende flertal af etiopiere gik. Det sker ofte, at folk henvender sig til os for at snakke, med den undskyldning, at de vil øve deres engelsk. Sådan en mand fik vi også på slæb denne dag. Han var egentlig rigtig flink til at vise os lidt rundt og til at fortælle om de ting og råvarer der blev solgt. Vi er ved at være kendt med disse folk, for til sidst vil de altid sælge os et eller andet, eller have penge. Men vi fik talt os fri på et tidspunkt og stod så der… 

Etiopiske raavarer

Den flinke mand havde vist os flere steder på markedet, som vi gerne ville tilbage til. Men da vi pludselig stod alene, var der ingenting der lignede noget vi havde set før. Det er fejlkilden ved at have en guide, for man lægger ikke mærke til, hvor man går, man følger bare efter. De steder vi gerne ville finde tilbage til, var nogle lange, smalle gange og da vi nu på egen hånd skulle finde dem, var de som i en anden Harry Potter film væk. Siden vi kom, var der kun kommet flere folk, og flere butikker havde åbnet. Rundt gik vi, og snart kunne vi hverken kende forskel på, hvad der var op eller ned, eller hvor vi overhovedet var kommet med

bussen. I sådan en situation måtte der tænkes positivt: vi var da i det mindste ikke væk fra hinanden! 

Sivkurve der bruges til injera

 Merkato er også hjemstedét for lommetyve, så midt i et kaos af æsler, mennesker med kæmpe læs på hovedet, små butikker og mudder, skulle vi også holde godt fast på takser og lommer. Det kan Frederik fortælle meget mere om, heldigvis var han hurtigere end dem. 

Ja æsler er der overalt, både på Merkato men også andre steder i Addis. Det er noget af det, som etiopierne ikke kan forstå: hvorfor bruger I ikke æsler i Danmark? Og de siger det som om, at det da er det mest logiske i hele verden, at have æsler til at slæbe…! Så må vi jo bare fortælle, at vi bruger lastbiler og trucks osv. i stedet. Noget vi der imod ikke kan forstå, er hvordan mennesker kan balancerer med så meget vægt og så meget på hoved og skuldrer. Det er helt vandvittigt!

Der slaebes

Historien fra Kvicly endte selvfølgelig godt, og det gør den her også. Vi blev godt nok ikke råbt op i højtaleren, men med lidt tålmodighed og flere gåture frem og tilbage, fandt vi et af de steder vi ledte efter, og efterfølgende en bus der næsten gik hjem. I Kvicly fik jeg vist en pose slik med hjem, her måtte jeg nøjes med en omgang hovedpine, efter at være gået rundt iblandt et virvar af folk der råbte efter en: ”Hey sister”, ”beautiful ladies”, ”Where are you going”, ”Where are you from”, ”Ferengies” (=udlænding på amharisk), ”China” (Der har været mange kinesere hernede, så hvide er fra Kina!) er generelt de mest populære, når man går på gaden. Derudover fik jeg to meter stof med hjem. Der er mange mænd der sidder rundt i små hjørner og syer, så jeg har nu fået syet mig to fine nederdele til næsten ingen penge. For på Merkato skulle der jo pruttes om prisen. Så der gik jeg frem og tilbage fra den ene forhandler til den anden, løj lidt, gik igen, kom tilbage, pruttede igen osv. Lidt vestjyde er man jo, så man vil gerne have tingene til en fornuftig pris, og det er meget typisk, at priserne er langt dyrere for os hvide end for etiopierne.

Det var en hektisk formiddag, med mange indtryk og meget forvirring. Men hvis man ikke skal fare vild på Afrikas største marked, hvor skal man så?

Der saelges stof