4 timers lang bjergprædiken

Heller ikke i dag vidste vi, hvilket program vi stod op til. Men det endte med, at vi tog med de ansatte og frivillige i HCE og WSG med op på et bjerg lige udenfor byen. Deroppe var naturen rigtig flot og fredelig. Her kunne vi for alvor mærke den tynde, friske luft. Inde i skoven var vi samlet 40-50 mennesker og hvilken opløftet stemning der bredte sig da folk begyndte at synge i disse smukke omgivelser. Sådan havde jeg forestillet mig Afrika! 

Der synges i skoven

Sangen gik dog drastisk over i bøn, hvor hver mand stod for sig selv og bedte højlydt eller sang. Bedemødet fortsatte med forskellige talere der snakkede om håb og episoder i biblen, hvor håbet har betydning. Der blev også bedt for, at det kommende år vil blive ”forandringsåret”, hvor verden bliver et bedre sted at bo (der er nytår her d. 11. september). Det hele foregik på amharisk, men heldigvis var der nogle stykker der var flinke til at oversætte, så vi bare fik lidt ud af det. Det udviklede sig til en meget voldsom oplevelse, da deres måde at udtrykke deres tro på, er meget fysisk og udadvendt. Dvs. folk rystede, græd og kastede sig i jorden - ikke lige den måde jeg er vant til at udtrykke mig, men mange folk kommer netop op på bjerget for bl.a. at møde Gud og Jesus og får det fysisk og mentalt bedre når de kommer ned igen

.

Da de første 3 timer af bedemødet var gået, begyndte vores toldmodighed lidt at slippe op. Under hele mødet havde en flok børn nærmet sig os som vilde dyr. De arbejder oppe i skoven, hvor de piller grenene af træerne og bærer det ned til byen og sælger det som brændsel. Det er hårdt arbejde for disse små børn og tungt for dem at bære. Nogle af dem kunne man se, fulgte med i det der skete og andre blev der nok mest, fordi de kunne se, at der var mad. Da bedemødet blev lidt for langtrukkent gik vi op og snakkede lidt med dem. Da de fandt ud af, at vi ikke var så farlige, var de vilde med at få taget billeder:

Under bedemoedet naermede de arbejdende piger sig, som kan ses i baggrunden

 

Mig og nogle af pigerne fra skoven

Efter de 4 timer sluttede mødet. Vi og børnene fik lidt mad og turen gik atter nedad bjerget til Addis, hvor vi så den klinik som HCE og WSG er ved at bygge. Klinikken kommer til at hjælpe primært børn og deres mødre.

Haardtarbejdende kvinder. De fik min vandflaske for billedet