mandag den 26. august 2013

Ayezoshe

Dette ord betyder ”vær stærk” på amharisk, og beskriver meget godt det der hændte os på vores anden hele i dag i Addis.

På gæstehuset bor der også en japansk volontør som også arbejder på det restcenter hvor vi kommer til at arbejde. Vi tog med hende ind til byen, hvor vi mødte nogle af de tidligere gadedrenge og tog med dem til Entoto skolen. Hvad dagen helt præcist ville bringe, anede vi ikke noget om, men det viste sig, at være en dimensionsfest vi var på vej til, hvor der skulle tages afsked med eleverne fra sommerskolen.

På vejen til skolen fik vi snakket med de etiopiske drenge, som vi fulgtes med. Det er spændende at høre deres historier, og da de kommer fra gaden af, er de nemme at joke og grine med. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at Henriette var for svært for dem at udtale, så jeg prøvede med Henri, men det blev så til Henny, som de fleste kalder mig nu. Dog er Henny nu også blevet til Honney…

Drengene synes, vi så ud til at have det hårdt når vi gik op af de mange stejle gader og sagde der: ”Ayezoshe”. Man vil jo helst ikke indrømme at det er hårdt at gå op af en bakke, men den tynde luft giver altså lidt vejrtrækningsproblemer i sådanne situationer…

Sayuri, Frederik, Dereje, mig og Awake

Børnene er klar til ceremoniens start
Da alt var klart til ceremonien skulle begynde og alle i lokalet endelig stod op og sang, gik strømmen pludselig. Flere børn skreg og råbte, men igen tog de voksne det meget roligt og resten af ceremonien foregik så men bare i et halvmørkt lokale uden mikrofoner. Der blev uddelt gaver til de forskellige klassers dygtigste elever, hvilket skal motivere dem til at prioriterer skolen og tage den alvorligt. Meningen med sommerskolen er netop at give børnene mod på at gå i skole og give dem håb om at blive til noget. Derfor kommer lærerne frivilligt i sommerperioden og underviser i fag som fx dans, skak, engelsk mm.

Her får en af de yngste elever en gave
Efter uddelingen viste nogle af eleverne hvad de havde lært og lavet i løbet af sommerskolen. Der var bl.a. en gruppe der fremførte teater og nogle der lavede gymnastik, eller cirkus som de kaldte det - en slags akrobatik.
To lærere (tvillinger) gav et fantastisk show

Eleverne viser hvad de har lært i løbet af sommeren

Efter ceremonien mødtes de frivillige. I år 2010 var der en flok danskere i Addis og de lærte etiopierne at spille skak (”chess”). Det elsker de voksne stadig at spille, og de lærer også børnene at spille det i skolerne.

Vi spiller skak - skal lige have renopfrisket reglerne
Her i Etiopien er der regntid nu. Dvs. at det pludselig står ned i stænger flere gange om dagen. Byerne varer godt nok ikke mere end max en time, men til gengæld regner der bare sindssygt meget. Så vores nyindkøbte paraplyer er vist et godt køb! Pga. regntiden skifter temperaturen også meget, men om et par uger slutter den, og så bliver der forhåbentlig en mere stabil og varmere temperatur. Her er ret koldt om aftenen og natten, og da der ikke er isolerede huse, må man bare klæde sig godt på. Strømmen går også engang i mellem og det samme med vandet. Så selvom vi bor et forholdsvist pænt sted, må vi alligevel leve under de almindelige, primitive omstændigheder. Denne aften spiste vi også ude, og det kan vist godt betale sig. Et godt, stort måltid mad koster ca. 15 kr. og en cola 3 kr., så det er nok ikke sidste gang vi gør det, da det er lidt svært at finde mad og kød som vi kender det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar